Blog

Forslag til ny selskabslov

Vi har modtaget rigtig mange henvendelser på telefonerne den seneste tid, hvor der bliver spurgt ind til “de nye regler” om kapitalkrav i anpartsselskaber.

Jeg vil derfor nu forsøge at redegøre for status på området.

Indledningsvist skal det sammenfattes, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger nogen ændringer i kapitalkravet i anpartsselskaber.

Økonomi- & Erhvervsministeriet nedsatte i Oktober 2006 “Udvalget til Moderniserig af Selskabsretten”. Udvalget havde til formål, at udarbejde en betænkning om modernisering af den danske aktie- og anpartsselskabslov.

På baggrund af udvalgets betænkning nr. 1498/2008 har Økonomi- og Erhvervsministeren den 25. marts 2009 fremsat forslag til lov om aktie- & anpartsselskaber(i det følgende lovforsalget).

Først og fremmest lægger lovforsalget op til en omfattende strukturel ændring, idet det er hensigten, at aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven sammenlægges til én lov – “lov om kapitalselskaber”

Til afklaring af den opståede forvirring omkring kravet til kapitalselskaber skal det oplyses, at dette ikke som af mange antaget vil blive fjernet fuldstændigt fra anpartsselskabet. Derimod er kapitalkravet i lovforslaget nedsat til kr. 50.000,-Såfremt lovforslaget vedtages vil der således fremover kunne stiftes anpartsselskaber med en selskabskapital på kr. 50.000,-. Dette er en kraftig lempelse i forhold til det nuværende kapitalkrav på kr. 125.000,-

Følg med i Nemreg´s nyheder – vi opdaterer løbende med yderligere informationer om den foreslåede lov om kapitalselskaber.

Fravalg af revisorpligt – en administrativ lettelse?

Som et led i bestræbelserne på at gennemføre administrative lettelser for dansk erhvervsliv, er der med virkning fra 1. januar 2010 blevet vedtaget nye muligheder for fravalg af revisionspligt i selskaber.

Spørgsmålet er dog, om fravalg af revisionspligt i dag er en administrativ lettelse? Med den nye selskabslovs ikrafttræden, hvor skærpede krav til ledelsens ansvar for det enkelte selskabs økonomiske driftsgrundlag er et af de vigtige omdrejningspunkter, bør medlemmerne af et selskabs ledelse kraftigt vurdere værdien af, at selskabet på kort sig sparer revisionsomkostninger ved fravalg af revisionspligten.

Årsagen er, at samarbejdspartnere som pengeinstitutter, leasingselskaber og kreditgiver fortsat vil efterspørge reviderede regnskaber i deres vurdering af selskabers rentabilitet og kreditværdighed. Endvidere gælder, at uanset et selskabs fravalg af revisionspligt skal der stadig indsendes årsrapport for selskabet senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, hvilket ikke alle selskaber er opmærksomme på ved fravalget af revisionspligt.

Det er derfor ikke kun et fravalg af revisionsomkostninger, der bør ligge til grund for et eventuelt fravalg af revisionspligten. Det er hele pakken, der skal tages med i overvejelserne, dvs. forholdet til banken, forholdet til leasingselskabet samt forholdet til 3. mand (ikke mindst i en salgssituation af selskabet). Såfremt revisionspligten er fravalgt, kan det i ovenfor nævnte situationer faktisk vanskeliggøre ledelsens muligheder for at danne det overblik og de beslutninger, som ledelsen med den nye selskabslov indskærpes at besidde og varetage på selskabets vegne.

I Annæ Advokatfirma har vi sat den nye selskabslovgivning øverst på dagsordenen. Vi vil gerne indbyde vores klienter og samarbejdspartnere til en uforpligtende snak om konsekvenserne af lovændringerne, og vi står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer.

Oprettelse af Holdingselskab

Hos Nemreg kan du nu oprette et holdingselskab for kun DKK 1.899,- Alt inklusiv

Det er uden sammenligning danmarks bedste, billigste og nemmeste løsning.

Pakken inkluderer;

Stiftelsesdokument

Selskabets vedtægter

Anpartshaverfortegnelse

Cvr. nummer/registreringsbevis

Direktørkontrakt

Rådgivning

Se vore referencer – flere og flere vælger at stifte selskab igennem Nemreg

Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2009

Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2009

I henhold til § 16, stk. 3, nr. 2, i lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, har Skatterådet fastsat følgende:

Værdi af fri kost og logi

§ 1. For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 33.950 kr. for hele året (2.829 kr. pr. måned).

Stk. 2. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 70 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 60 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 35 kr. pr. dag.

Stk. 3. For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, nr.16, nævnte, ansættes værdien heraf til 470 kr. pr. måned.

Stk. 4. Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

Ikrafttræden mv.

§ 2 . Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for indkomståret 2009.

Omgørelse med henblik på ændring af likvidationsdato for datterselskab

Klagen vedrører afslag på omgørelse med henblik på ændring af likvidationsdato for datterselskab, således at likvidationsudlodning kan betragtes som skattefrit for moderselskabet.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29.

Landsskatteretten stadfæster skattecenterets afgørelse.

Sagens oplysninger

H1 ApS, herefter selskabet, er stiftet den 2. januar 2003 og er et 100 % ejet datterselskab af G1 ApS. Selskabet tegnes af direktør SH, der tillige er hovedaktionær i moderselskabet. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. juli til den 30. juni. Selskabets første regnskabsperiode løb fra stiftelsen den 2. januar 2003 til den 30. juni 2003.

Selskabet trådte i solvent likvidation den 15. maj 2003, og det afsluttende likvidationsregnskab havde status den 15. september 2003. Den afsluttende generalforsamling blev afholdt den 30. september, og skattekvittance blev meddelt den 21. november 2003.

Det fremgår af selskabets afsluttende regnskab for likvidationen den 15. september 2003, at likvidationsprovenuet udgør 7.355.332 kr.

I forbindelse med likvidationen blev likvidationsprovenuet udbetalt til moderselskabet og beskattet i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og dagældende aktieavancebeskatningslov § 2, stk. 1.

Selskabets direktør, SH, investerede en betydelig del af likvidationsprovenuet i ny erhvervsaktivitet, idet han efter det oplyste var af den opfattelse, at der alene skulle betales selskabsskat af overskuddet for første regnskabsår og perioden frem til likvidationens afslutning. Da han i slutningen af 2003 blev opmærksom på likvidationens uheldige skattemæssige virkninger, rejste han erstatningssag mod selskabets revisionsfirma, R1, der under retssagen adciterede selskabets likvidator, advokat JO.

Under retssagen afgav selskabets revisor, OC, vidneforklaring, hvoraf det fremgår, at han på tidspunktet ved likvidationen var vidende om dispositionens skattemæssige konsekvenser. Følgende fremgår af OC’s vidneforklaring:

“?Selskabet skulle bare likvideres, da SH var bange for at få pengene indefrosset. Hvis selskabet havde eksisteret i 12 måneder, ville udbyttet have været skattefrit, ligesom der efter 3 år kunne være foretaget et skattefrit salg. Der var dog ikke anledning til at undersøge skattespørgsmålene, og hvis der var blevet spurgt, kunne han have svaret på stående fod, men det blev der som nævnt ikke, da selskabet bare skulle likvideres hurtigst muligt.”

Ved Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 blev såvel revisionsfirmaet som advokaten frifundet. Sidstnævnte på grund af manglende bevis for årsagsforbindelse. Dommen er anket til Højesteret.

Det er oplyst, at Skifteretten den 25. april 2007 gav tilladelse til genoptagelse af selskabets likvidation, jf. anpartsselskabslovens § 58.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om tilladelse til omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29.

I det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan SKAT tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen, hvis følgende fem betingelser er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1.

1. Den oprindelige disposition må ikke i overvejende grad være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Dispositionen anses ikke at have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat, hvorfor ovennævnte betingelse er opfyldt.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Dispositionen anses ikke at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, hvorfor ovennævnte betingelse ikke er opfyldt.

Det lægges til grund, at selskabet eller dennes rådgiver var bekendt med de efterfølgende skattemæssige virkninger, da dispositionen blev foretaget. Der henvises til SKM2006.629.HR, hvor Højesteret fastslår, at ovennævnte betingelse er opfyldt, medmindre den skattepligtige var bekendt med de efterfølgende skattemæssige virkninger.

Der er henset til, at selskabet har stoppet sin erhvervsmæssige virksomhed og valgt at ophøre via solvent likvidation. Likvidationsprovenuet er efterfølgende udbetalt til moderselskabet efter dagældende regler, og avancen er ligeledes selvangivet i indkomståret 2003. (juni 2004).

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

Betingelsen anses for værende opfyldt.

4. De privatretlige virkninger af den ændrede disposition, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

Ovennævnte betingelse anses ikke for opfyldt.

Der er henset til, at selv om Skifteretten har givet tilladelse til genoptagelse af boet, vil selskabet ikke blive skattepligtig i den mellemliggende periode. Den afsluttende ansættelse skal derfor opretholdes. Der henvises til TfS1995.527.

Derfor kan selskabet ikke genoplives med den følgevirkning, at selskabets regnskabsperiode forlænges ind i indkomståret 2004, og at der på dette tidspunkt udbetales udbytte til moderselskabet.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Ifølge det oplyste, tiltræder parterne det ansøgte.

Sammenfattende anses betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk.1 ikke for værende opfyldt, hvorfor der ikke gives tilladelse til den ansøgte omgørelse.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at selskabets anmodning om omgørelse skal imødekommes, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 må anses for opfyldt.

For så vidt angår Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 fremgår det af præmisserne, at frifindelse af selskabets revisor og advokat er sket med den begrundelse, at selskabets direktør, SH, ønskede, at likvidationen skulle gå hurtigt som følge af problemer i branchen med risiko for indefrysning af selskabets midler. SH er ikke enig i denne udlægning, der heller ikke deles af likvidator, JO, der forklarede, at han ikke kunne genkende revisorens bemærkning om, at likvidationen skulle gå hurtigt. SH mente sig således dårligt rådgivet af selskabets revisor og fastholder, at såfremt han var blevet rådgivet om konsekvenserne af at gennemføre likvidationen, ville han have valgt at benytte etårsfristen for skattefrit udbytte.

Der henvises endvidere til, at SH påregnede at kunne anvende likvidationsprovenuet efter fradrag af ordinær selskabsskat til ny erhvervsaktivitet, hvilket også skete, og moderselskabet kom derfor i likviditetsvanskeligheder, da man opdagede, at der skulle betales ca. 2,1 mio. kr. i aktieavance.

Vedrørende skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, hvorefter dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige, bemærkes, at hverken selskabet, dets ledere eller likvidator var bekendt med, at der ville ske beskatning af aktieavancen som følge af likvidationen.

Det forhold, at det ved Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 lægges til grund, at likvidationen skulle gå hurtigt, kan ikke tillægges betydning ved bedømmelsen af, om der bør tillades omgørelse, da landsrettens bevisbedømmelse er foretaget i en erstatningsretlig sammenhæng, hvor skadelidte skal løfte bevisbyrden for, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, medens omgørelsen alene er betinget af, at dispositionen utvivlsomt har haft utilsigtede væsentlige skattemæssige virkninger, hvilket også ifølge dommen er tilfældet, jf. forklaringerne. Dommen er anket til Højesteret.

For så vidt angår skatteforvaltningslovens § 29’s fjerde betingelse, hvorefter de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse TfS1995.527, som SKAT har henvist til, faldt på, at der var foretaget køb og salg i samme skatteretlige indkomstår, hvilket der ikke vil blive tale om i nærværende sag. I den foreliggende situation skubbes tidspunktet for likvidationens beslutning og endelige vedtagelse forudsætningsvis til indkomståret 2004, medens den oprindelige afsluttende ansættelse vedrører indkomståret 2003. Denne kan derfor annulleres med den virkning, at selskabet bliver skattepligtig i indkomståret 2003, og den omhandlede afgørelse har derfor ingen relevans.

Om den praktiske gennemførelse af omgørelsen henvises i øvrigt til anmodningen af 4. april 2007 til Skattecenteret samt udkast til årsrapport 2003/2004 og afsluttende likvidationsregnskab, der som eksempel er udarbejdet pr. 31. juli 2004.

Der ses således ikke at foreligge omstændigheder, som afgørende taler imod omgørelse, idet der henvises til Højesteretsdommen SKM2006.629.HR.

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten endvidere henvist til Ligningsrådets afgørelse SKM2002.122.LR, der er sammenlignelig med nærværende sag. I den pågældende sag forelå en af revisor erkendt fejlrådgivning om treårsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 29, at i det omfang en ansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis følgende fem betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskede tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Likvidationen af selskabet er foretaget med professionel bistand, ligesom det tillige af revisor OC’s vidneforklaring i Vestre Landsrets dom af 23. marts 2007 fremgår, at han på tidspunktet for likvidationen var vidende om dispositionens skattemæssige konsekvenser. Under disse omstændigheder kan dispositionen ikke utvivlsomt anses at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, og betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2 er derfor ikke opfyldt.

Der er herefter ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets afgørelse, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Værdiansættelse for 2009 af visse personalegoder

Deltagelse i kommanditselskab – overdragelse af brugte anparter – regulering som følge af udbyderhonorar mv.

Sagen vedrører klagerens deltagelse i K/S G1 herunder om der er overdraget brugte anparter, og om der skal ske regulering som følge af udbyderhonoraret mv.

Landsskatterettens afgørelse

Ankenævnet har ikke godkendt udbyderhonorar og rådgivningshonorar på i alt 1.628.750 kr. medregnet ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for bygningen m.v.

Landsskatteretten ændrer ankenævnets afgørelse, således at der ikke skal ske regulering af beløbet på 1.628.750 kr., dog således at afskrivningsgrundlaget opgøres til 4.858.839 kr., hvorefter der i indkomståret 2001 og 2002 maksimalt kan afskrives med 242.941 kr. pr. år.

Sagens oplysninger

Klageren har erhvervet 50 ud af i alt 200 anparter i K/S G1 pr. 1. oktober 2001.

I henhold til overdragelsesaftale af 1. oktober 2001 har klageren overtaget de CA tilhørende anparter til den regnskabsmæssigt opgjorte restgæld pr. 1. oktober 2001 samt en kontant betaling på 700.000 kr. Derudover er der afholdt omkostninger i forbindelse med erhvervelsen på 31.250 kr.

Anparterne i K/S G1 blev oprindeligt udbudt til salg pr. 15. oktober 1999 af G2 A/S. Anparterne blev i 1999 solgt til 5 investorer, herunder CA, der erhvervede 50 anparter.

Ved udbud af projektet i 1999 udgjorde de samlede udgifter til udbyderhonorar og rådgivningshonorar for samtlige 200 anparter i alt 1.628.750 kr. Ved kommanditselskabets opgørelse af ejendommens anskaffelsessum er udbyderhonoraret og rådgivningshonoraret medregnet, således at anskaffelsessummen udgjorde i alt 23.334.449 kr.

Skattemyndighederne har efterfølgende korrigeret anskaffelsessummen for ejendommen, da det ikke er muligt at medregne udbyderhonoraret og rådgivningshonoraret på i alt 1.628.750 kr. Afskrivningsgrundlaget er derefter opgjort således:

Af kommanditselskabets regnskab for 2001 ses, at ejendommen pr. 31. december 2000 indgik i balancen med en regnskabsmæssig værdi på 22.906.047 kr., jf. følgende opgørelse:

Af kommanditselskabets regnskab for 2001 indgår ejendommen i balancen med en regnskabsmæssig værdi på 22.556.647 kr., jf. følgende opgørelse:

Klageren har foretaget afskrivninger med 251.704 kr. pr. år i indkomståret 2001 og indkomståret 2002. Klageren har ved beregningen af afskrivningerne medtaget 25 % af ejendommens anskaffelsessum inklusiv udbyderhonorar og rådgivningshonorar på 23.334.449 kr. (der er en ikke nærmere defineret difference på 14.849 kr.) Fradrag for afskrivninger er beregnet som nedenfor angivet:

Det ses af opgørelsen, at egenkapitalen er beregnet ud fra regnskabet pr. 31. december 2001.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren har ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i selvangivelsen medregnet udbyder- og rådgivningshonorar på i alt 407.188 kr., svarende til klagerens ejerandel på 25 % af 1.628.750 kr.

Efter ankenævnets opfattelse er der fast praksis for ikke at godkende afskrivninger på udbyderhonorarer, projektomkostninger og lignende. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens praksis, som er i overensstemmelse med Vestre Landsrets domme af henholdsvis 20. oktober 2005 og 21. april 2006, hvor Vestre Landsret ikke anerkendte, at der kunne afskrives på udbyderens honorar.

Ankenævnet har – under henvisning til, at honorar til projektets udbyder ikke er afskrivningsberettiget – ikke godkendt, at der kan afskrives på de selvangivne købsomkostninger på 407.188 kr. Udbyderens honorar kan dermed ikke sidestilles med de udgifter, der efter praksis vedrørende afskrivningslovens § 45 kan tillægges anskaffelsessummen.

Da klageren har anskaffet anparterne den 1. oktober 2001, skal klageren anvende de bogførte tal i regnskabet pr. 31. december 2000 for at kunne opgøre den korrekte skattemæssige anskaffelsessum, som for 50 anparter udgør følgende:

Ankenævnet har herefter godkendt afskrivninger med 226.339 kr. pr. år i indkomstårene 2001 og 2002.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de af klageren foretagne afskrivninger godkendes som selvangivet.

Den gældende praksis om, at udbyderhonoraret ikke kan medregnes ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, er ikke korrekt, idet en stor del af udbyderhonoraret kan sidestilles med et ejendomsmæglerhonorar, og dermed kan honoraret tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Ankenævnet henviser alene til kendelser, der udelukkende vedrører investorer, som er indtrådt i kommanditselskaber på det tidspunkt, hvor virksomheden er stiftet og videresolgt af udbyder. Klagerens sag kan ikke sammenlignes med nogle af disse afgørelser, da klageren har købt sine anparter af tredjemand, der hverken er udbyder, mægler eller lignende.

Klageren har ikke anskaffet sine anparter i kommanditselskabet fra udbyderen af ejendomsprojektet, hvilket der er lagt vægt på i den gældende praksis.

Køb af kommanditanparter mellem enkeltpersoner kan ikke indeholde know-how, omkostninger til struktur m.v. som anført i de verserende sager om udbydehonorar. Beløbet på 407.188 kr. kan under ingen omstændigheder betegnes som udgift til strukturering, know-how eller set-up i forbindelse med klagerens køb i 2001, idet det arbejde, som er udført for beløbet, er foretaget i 1999.

Der er i øvrigt ikke tidligere i dansk retspraksis gået flere led tilbage i tid vedrørende etableringsomkostninger/udbyderhonorar eller lignende. Etableringsomkostninger kan som udgangspunkt ikke aktiveres.

Der er i denne sag tale om et helt almindeligt salg mellem to personer, hvor salgssummen skal fordeles på balancens aktiver, således at en merpris for kommanditanparterne i forhold til egenkapitalen kun kan være udtryk for, at klageren har betalt et større beløb for ejendommen.

Hvis Landsskatteretten fastholder ankenævnets afgørelse, må udbyderhonoraret anses som et aktiv, der bliver handlet på lige fod med andre aktiver, således at klageren ved et senere salg også kan modtage betaling for dette aktiv – uden at det får skattemæssige konsekvenser. Det må således ligeledes betyde, at sælgeren af de af klageren købte anparter ikke skal beskattes heraf ved sin afståelse af andelene i K/S G1.

Der er ikke sammenhæng i den praksis, SKAT er ved at skabe. Efter klagerens opfattelse kan udbyderhonoraret tillægges ejendommens anskaffelsessum, og dele af udbyderhonoraret kan tillægges anskaffelsessummen ved opgørelsen af en senere ejendomsavance. Uanset om Højesteret skulle give skattemyndighederne medhold i den verserende sag omkring udbyderhonoraret, kan honoraret ikke genoplives ved et andengangssalg.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af overdragelsesaftalen af 1. oktober 2001 fremgår det, at CA har overdraget sine anparter i K/S G1 til A til den regnskabsmæssigt opgjorte restgæld pr. 1. oktober 2001 samt kontant betaling på 700.000 kr.

På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren skal opgøre den skattemæssige anskaffelsessum på ejendommen ud fra de regnskabstal, der forelå på overdragelsestidspunktet. Da der ikke er fremlagt en særskilt opgørelse over restgælden pr. 1. oktober 2001, skal klageren anvende de regnskabstal, der fremgår af kommanditselskabets regnskab pr. 31. december 2000, da dette er det senest foreliggende regnskab på overdragelsestidspunktet.

Det følger heraf, at det er egenkapitalen pr. 31. december 2000 og den regnskabsmæssige værdi af ejendommen pr. 31. december 2000, der skal anvendes ved opgørelsen af anskaffelsessummen for ejendommen.

Klageren har købt anparterne i kommanditselskabet pr. 1. oktober 2001, og af regnskabet pr. 31. december 2000 fremgår det, at den regnskabsmæssige værdi er opgjort til 22.906.047 kr., idet der på den oprindelige anskaffelsessum inkl. omkostninger og udbyderhonorar m.v. på 23.334.449 kr. er afskrevet i indkomstårene 1999 og 2000.

Opgørelsen af anskaffelsessummen for ejendommen og opgørelsen af afskrivningsgrundlaget er herefter som følger:

Landsskatteretten er enig med repræsentanten i, at der ikke skal foretages regulering af udbyderhonorar m.v., idet det lægges til grund, at der er tale om overdragelse af brugte anparter, samt at anparterne er overdraget til den regnskabsmæssigt opgjorte restgæld pr. 1. oktober 2001 samt en merpris på 700.000 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor ankenævnets afgørelse.

Ansættelse i koncernforbundne virksomheder – bindende svar

Klagen vedrører, om klageren kan blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E.

Klageren har bedt om bindende ligningssvar, idet han har stillet følgende spørgsmål:

Kan klageren benytte reglerne i kildeskattelovens § 48 E, hvis han pr. 1. april 2008 tager ansættelse i G1 ApS, et søsterselskab til hans nuværende arbejdsgiver G2 S.A, uanset at han tidligere har været ansat i et koncernselskab i Danmark og ikke i en periode på fem år har været ansat uden for koncernen?

Skattecentret har besvaret spørgsmålet på følgende måde:

Nej.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren blev ansat i G3 A/S den 1. marts 1997 som shippingelev. I 1998 blev han ansat i koncernens kontor i Schweiz, G2 S.A., hvor han fortsat er ansat. G3 A/S blev solgt ud af koncernen den 17. december 2004 til G4.

Selskabet, G1 ApS, som klageren planlægger at tage ansættelse i, blev stiftet den 1. juli 2005. G1 ApS er koncernforbundet med G2 S.A.

Klageren fraflyttede Danmark den 3. november 1998, hvorefter hans fulde skattepligt til Danmark ophørte.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har besvaret spørgsmålet med et nej.

Der er henset til, at klageren har været ansat i en udenlandsk koncernforbundet virksomhed indenfor en periode på tre år efter ophør af skattepligt. Uanset at den daværende arbejdsgiver og den nye arbejdsgiver ikke har været en del af koncernen samtidig, har de været en del af koncernen.

Da klageren siden ophøret af skattepligten til Danmark har været ansat i en med den kommende arbejdsgiver koncernforbundet virksomhed, kan han ikke vælge beskatning efter kildeskattelovens § 48 E. Det forhold, at koncernen i en periode på ca. 10 måneder ikke har drevet virksomhed i Danmark medfører ikke nogen ændringer heri.

Afgørelsen i SKM2006.604.LR findes ikke at være sammenlignelig med nærværende sag.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det bindende svar ændres til et ja.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at som følge af længden på klagerens ophold uden for Danmark, samt det absolutte ophør med den tidligere danske arbejdsgiver, bør medføre at ansættelsen af klageren i det danske koncernselskab ganske må sidestilles med en rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Klageren har ikke været udstationeret fra det danske selskab.

Koncernforbindelsen mellem klagerens tidligere danske arbejdsgiver og nuværende arbejdsgiver er brudt. Koncernen har i en ikke ubetydelig periode været helt uden repræsentation i Danmark. Det virksomhedsområde som klageren beskæftiger sig med har ikke været udført i det danske selskab i perioden fra 1998 og frem til 2005. Det selskab som klageren oprindeligt var ansat i, indgår i dag i en anden koncern. Klageren kommer med andre ord ikke tilbage til den koncern, hvor han var ansat i før han flyttede fra Danmark.

Det selskab som klageren planlægger at begynde i, er det eneste danske selskab i koncernen og det blev stiftet ca. 8 år efter, at klageren fraflyttede Danmark. Klagerens tidligere danske arbejdsgiverselskab og fremtidige arbejdsgiverselskab har aldrig været koncernforbundet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for anvendelse af kildeskattelovens § 48 E, at den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed, herunder at den skattepligtige efter ophør af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, heller ikke har været ansat i en udenlandsk koncernforbundet virksomhed inden for en periode på tre år efter ophør af skattepligt, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Det lægges til grund, at G3 A/S og G2 S.A. var koncernforbundne ved klagerens udrejse til Schweiz. Endvidere lægges det til grund, at G1 ApS og G2 S.A. er koncernforbundne.

Da klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte blev han ansat i en koncernforbunden virksomhed, og da han vender tilbage til Danmark blev han ligeledes ansat i den samme koncern. Klageren har således i hele perioden været ansat i den samme koncern.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, idet klageren i hele perioden har været ansat i G4-koncernen.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Udvalget til modernisering af selskabsretten

Udvalget, med Alf Duch Pedersen som formand, består af en række repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer, sagkyndige fra forskellige universiteter samt repræsentanter fra relevante myndigheder.

Du kan se en samlet oversigt over medlemmerne nedenfor;

Formand

Administrerende direktør og bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen.

Offentlige myndigheder

Kontorchef Katrine Ring (Økonomi- og Erhvervsministeriet)
Direktør Ole Blöndal (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
Kontorchef Mark Andrew Rønnefelt (Finanstilsynet)
Kontorchef Peter Brixen (Finansministeriet)
Konsulent Jeanie Sølager Bigler (Justitsministeriet)
Statsadvokatfuldmægtig Peter Martin Blinkenberg (Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet)
Lovdirektør Jens Drejer (Skatteministeriet)

Sagkyndige medlemmer

Jan Schans Christensen (Københavns Universitet)
Jesper Lau Hansen (Københavns Universitet)
Noe Munck (Århus Universitet)

Interesseorganisationer m.v.

Advokat Monica Reib (Advokatrådet)
Juridisk konsulent Kirstine Emborg Bünemann (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Juridisk konsulent Mona Frandsen (ATP og LD)
Director Pia Loft (Danmarks Rederiforening)
Professor, lic. Jur. Søren Friis Hansen (Dansk Aktionærforening)
Advokat Sven Petersen (Dansk Erhverv)
Juridisk konsulent Ulla Lyk-Jensen (Dansk Industri)
Advokat Christina Wiesner (Dansk Iværksætter Forening)
Erhvervspolitisk konsulent Anne Grete Hartwell (Landbrugsrådet)
Underdirektør Ole Simonsen (Finansrådet)
Statsautoriseret revisor Eskild Nørregaard Jakobsen (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer)
Registreret revisor Kent Nymark Christensen (Foreningen Registrerede Revisorer FRR
Underdirektør Torben Weiss Garne (Forsikring & Pension)
Juridisk konsulent, cand.jur. Jeppe Rosenmejer (Håndværksrådet)
Advokat Pernille Bigaard (Kuratorforeningen)
Juridisk konsulent Mette Harboe Ørsted (Barsel) (Realkreditrådet)
Kontorchef Mette Saaby Pedersen (stedfortræder) (Realkreditrådet)

Koordinerende sekretariat

Kontorchef Lars Bunch (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
Specialkonsulent Camilla Hesselby (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
Specialkonsulent Anette Dybdal Fenger (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
Fuldmægtig René Nygård Sørensen (Økonomi- og Erhvervsministeriet)
Fuldmægtig Mette Smith (Økonomi- og Erhvervsministeriet)

Aktieombytning uden tilladelse – udlodning til nyt holdingselskab – udbyttebegrænsning

Den personlige eneaktionær As skattefrie aktieombytning vil ikke miste sin karakter af skattefrihed, selv om det erhvervede selskab, efter at det erhvervende selskab i Sverige har afhændet hele aktiekapitalen i det erhvervede selskab til et nyt holdingselskab, udlodder et udbytte, uanset om det er skattefrit eller ej til sit nye moderselskab i et omfang, der overstiger det erhvervede selskabs ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører.